Vælg en side

Hvad er VPN?

Hvad betyder VPN egentlig for din forbindelse til internettet? Kort fortalt er VPN en tjeneste, som giver dig en både sikker og privat forbindelse til internettet. Dine informationer og dine data føres igennem en VPN-server, som skjuler dine handlinger, inden de sendes videre ud på det åbne internet. 

 Hvad betyder VPN helt præcist?

VPN står for Virtual Private Network, – altså virtuelt privat netværk. Det er en tjeneste, som skaber en sikker og krypteret forbindelse til et ikke så sikkert netværk, såsom internettet.

Hvordan virker en VPN?

Vi forestiller os, at du allerede har fundet og betalt for en VPN-tjeneste, som nu ligger på din computer. Inden du går i gang med din internetsurfing, sætter du din VPN-klient (software) i gang.

Din VPN-klient sørger for, at alle dine data bliver krypterede allerede inden, din internetudbyder (eller det åbne netværk på cafeen) overhovedet når at opfange noget.

Krypteringen fungerer ligesom et hemmeligt kodesprog, som ingen andre kender, kun din VPN-klient og den tilhørende VPN-server.

Nu bliver din krypterede information sendt videre til VPN-serveren, som også godt kender det hemmelige kodesprog og derfor har mulighed for at afkode dine informationer på ny.

Så snart dine informationer er afkodede sendes de videre til den hjemmeside, som du i første omgang ville besøge. Her er forskellen bare, at hjemmesiden nu ikke kan se, at det er dig, der er på besøg, – de kan kun se VPN’en som afsender.

Hvad er vpn
Hvad betyder vpn
  • Vurdering 90% 90%
bedste vpn
  • Vurdering 85% 85%
vpn forbindelse
  • Vurdering 80% 80%

Hvorfor har jeg brug for en VPN?

Når du ikke anvender en VPN sker din forbindelse til internettet således: Dig à Det åbne internet. Der er altså ingen mellemstation.

Ulempen ved en åben internetforbindelse er, at enhver, som har bare en smule forstand på hacking, kan overvåge dine aktiviteter på internettet. De kan se, hvilke sider du besøger og har endda mulighed for at stjæle dine passwords. Når du besøger Brugsens hjemmeside, kan du være ligeglad med, om andre følger med, men hvis du er inde på din netbank eller andre sider med personfølsomme oplysninger, så er sagens straks en helt anden.

Sandsynligheden for at nogen hacker dit private bredbånd eksisterer, men risikoen er først og fremmest virkelig reel, når du anvender et åbent netværk som f.eks på en cafe, en skole eller andet.      

 

Hvad er VPN i stand til?

  • VPN’en krypterer dine aktiviteter på internettet
  • VPN’en skjuler dine aktiviteter for hvem som helst, som kan have en interesse i at få fat i dine informationer
  • En VPN skjuler din lokale placering og giver dig herved mulighed for at få adgang til geo-restringeret indhold såsom Netflix og lignende
  • En VPN giver dig mere anonymitet på internettet
  • En VPN hjælper dig til at opnå en sikker forbindelse, når du bruger et offentligt netværk
vpn

Kan jeg bruge en VPN på min Android/iOS?

Hvad er en VPN forbindelse værd, hvis du ikke kan bruge den på din smartphone? Svaret giver sig selv: ikke meget, da en stor del af vores internetsurfing foregår via vores smartphone.

Mange af de bedste VPN-tjenester tilbyder en app både til Android og til iOS.

Her kommer så en advarsel: pas på med gratis VPN’er til smartphones!

Et hold af specialister; fra University of New South Wales, CSIRO’s Data61, the International Computer Science Institute og University of California Berkeley, lavede en undersøgelse på i alt 280 gratis VPN-tjenester til Android og iOS. Undersøgelsen viste at:

  • 38 % indeholdt malware (malicios software, som skader din telefon)
  • 84 % lækkede brugerens internettrafik
  • 75 % arkiverede brugerens oplysninger, så de senere ville kunne spores

Er VPN lovligt?

VPN er et relativt nyt koncept, og rent legalt er det ikke alle juridiske instanser som er helt up-to-date med den hurtige udvikling (love har det med at ændre sig en anelse langsommere end teknologien).

Derfor er der også i visse tilfælde grå områder, som gør, at reglerne vedrørende VPN kan tolkes på flere forskellige måder.

Overordnet set kan du regne med, at brugen af en VPN er accepteret i hele USA, i Canada og i det vestlige Europa. Det, som har betydning i dette tilfælde, er din reelle fysiske placering, når du bruger en VPN og altså ikke, hvor VPN-serveren befinder sig i verden. 

Der er visse lande, som generelt ikke accepterer brugen af VPN, og du bør derfor være opmærksom på dette, når du rejser i følgende lande:

Kina, Tyrkiet, Irak, Forenede Arabiske Emirater, Hviderusland, Oman, Rusland, Iran, Nordkorea og Turkmenistan.

Er VPN lovligt i Danmark? Ja, i Danmark er det fuldt ud lovligt at beskytte sig selv med en VPN, så længe du ikke bruger VPN’en til ulovlige aktiviteter.

 

Hvor meget kan en VPN beskytte mig?

En VPN er ikke bare en VPN, og ikke to VPN-tjenester tilbyder den samme service og beskyttelse.

De to hovedfaktorer, som afgører en VPN’s beskyttelsesniveau er:

  • Selve VPN-teknologien, som udbyderen er i besiddelse af
  • Love og regler, som afgører, hvordan VPN-teknologien kan blive brugt. Her er det både landets love, hvor VPN’en er placeret, som bestemmer, hvor meget VPN-tjenesten kan beskytte dine private oplysninger, samt VPN-tjenestens egen politik vedrørende dine oplysninger.

Hvad er VPN tjenestens grænser, og hvad bør jeg undersøge?

VPN-tjenester udbyder, som nævnt tidligere, ikke den samme service og har ikke de samme resourcer til rådighed.

Inden du bestemmer dig for at afprøve en VPN, kan du undersøge følgende:

  • Gemmer VPN-tjenesten logfiler over dine personlige brugerdata?
  • Hvilke regler ligger VPN-tjenesten under for i henhold til sit lands love? Kan landets myndigheder gøre krav på brugernes oplysninger?
  • Laver VPN-tjenesten betalingsopgørelser? Og inkluderer disse, at brugeren skal indgive sine personlige oplysninger?
  • Er krypteringen stærk? Og har tjenesten en protokol for sikker forbindelse?

Spørg dig selv: hvad er VPN tjenestens forhold til ovenstående punkter, og gør op med dig selv, hvor vigtige de forskellige punkter er for dig. I mange tilfælde er hele pointen med en VPN, at den opfylder ovenstående, for hvad er en VPN forbindelse uden beskyttelse af dine private oplysninger? Men du vil snart opdage, at der er stor forskel fra VPN til VPN.